



AB missede onsdag aften chancen for selv at sikre oprykning til Betinia Liga.
En sejr på Gladsaxe Stadion mod FC Roskilde havde været nok for AB, men det blev en fuser for hjemmeholdet, der tabte 1-2.
Gæsterne tog føringen efter 18 minutters spil på mål af Mads Carlson, og selv om Adrien Koudelkas udligning på hovedstød gav liv til opgøret med en halv time tilbage, endte det i et nederlag for AB.
For selv med en udvisning til Kasper Nyegaard i det 70. minut formåede FC Roskilde at trække det længste strå.
Det skete, da Bjarni Adalsteinsson bragede bolden op i nettaget med syv minutter tilbage af den ordinære spilletid.
Resultatet efterlader FC Roskilde på fjerdepladsen i 2. division med 43 point efter 28 kampe.
AB ligger fortsat solidt placeret på førstepladsen. Senere på aftenen kan holdets oprykning komme i hus, men det afhænger af resultatet i de øvrige kampe.



AB
FC Roskilde
CampoBet 2. division






























