Den tidligere træner i Chelsea, José Mourinho, skyder med skarpt mod klub-VM.
I et interview med portugisiske Canal 11 roser Mourinho Cole Palmers præstationer ved turneringen, men siger, at turneringen mest af alt minder om en træningsturnering.
- Kampene indtil semfinalerne mindede mig om dengang, da jeg var i USA på pre-season ture med Real Madrid og Inter.
- De mindede mig om de kampe, vi spillede der.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg tror, at titlen ved klub-VM kun er vigtig for Chelsea - så kan de sælge en masse trøjer med logoet på, siger Mourinho til Canal 11, ifølge A Bola.
62-årige Mourinho er træner i tyrkiske Fenerbahce, men har været træner i Chelsea over to omgange.
Han har stået i spidsen for London-klubben i 321 kampe.

Chelsea




































