

Lørdag var en glædens dag i München, hvor Bayern løftede pokalen, som symbol på triumfen i Bundesligaen.
Men det var også en følelsesladet dag, da man skulle sige farvel til en af klubbens helt store spillere i nyere tid.
Thomas Müller spillede sin sidste kamp på Allianz Arena, og efter kampen holdt den 35-årige klubmand en smuk tale for klubbens fans foran Südkurve-tribunen.
- Kære folk. Vi vidste alle, at dette øjeblik ville komme. Jeg vidste det, og jeg er glad for at have bragt trofæet hjem til München. Det er et svært øjeblik for mange - inklusiv mig.
- Men det er også et meget, meget smukt øjeblik. Den måde I værdsætter mig på, er unik, indledte Müller.
Artiklen fortsætter efter billedet

Tyskeren er dog ikke bange for fremtiden.
- Jeg forlader denne store scene. Jeg elskede at være en moderne gladiator. Jeg er ikke ked af det, jeg glæder mig til, hvad der venter forude. Selvom det ikke engang kan blive halvt så godt, som hvad jeg havde her.
- Jeg håber også I er glade. Græd ikke, hvis I skal, så lad det være af glæde. Nu er de tid til at fejre. Jeg elsker jer alle. Pas på jer selv, Servus, rundede Müller af.
Thomas Müller nåede at spille 750 kampe for Bayern München, som er den eneste klub han har repræsenteret.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Bayern München
Bundesliga





































