Der var uhyre vigtige point på spil, da Hobro fredag aften tog imod B.93.
Begge klubber jagter overlevelse i Betinia Liga, og derfor vakte det stor jubel hos gæsterne fra Østerbro, da de efter 11 minutter kom foran.
Carl Björk fandt Mikkel Wohlgemuth, der var helt fri i Hobro-feltet og bankede bolden i netmaskerne.
13 minutter senere sparkede Julius Voldby en ripost i målet til 2-0, og således så det pludselig rigtig godt ud for B.93.
Værterne fra Hobro gav dog ikke op, og efter 38 minutter drønede Mikkel Huldahl lidt heldigt bolden i mål, da hans spark blev rettet af og gik i mål.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hobro fik også udlignet til 2-2, da Søren Andreasen kort efter udnyttede et kæmpe koks i B-93-forsvaret til at score.
Anden halvleg var ikke mange minutter gammel, før Huldahl fandt Runar Hauge, der smart sparkede Hobro foran med 3-2.
Gæsternes Mikkel Wohlgemuth fik dog udlignet til slutresultatet 3-3 fra pletten senere i anden halvleg.
Resultatet betyder, at B.93 har fire point op til den rigtige side af stregen. Østerbro-klubben har dog en langt dårlige målscore end de tre klubber, som er fire point foran.
Hobro har 36 point. De to mandskaber har tre kampe tilbage af sæsonen. Du finder stillingen i Betinia Liga her.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere
Hobro
B.93
Betinia Liga




































