Ekstremt frustrerende, surt og en uvant situation.
FC Københavns anfører, Viktor Claesson, lagde efter fredagens træning ikke skjul på, at han var skuffet over sin nuværende situation i klubben, hvor han bruger det meste af tiden på bænken.
Den frustration og ærgrelse forstår cheftræner Jacob Neestrup godt, men for ham er det ikke det vigtigste her og nu.
- Den skuffelse, der fylder mest for mig, er den skuffelse, der er på holdets og klubbens vegne - ikke skuffelsen over mig selv som cheftræner eller spillerne på et individuelt niveau.
- Lige nu handler det om holdet, og der vil jeg så sige, at der er Viktor en af dem, der i den grad ved, hvad det betyder, at have klubben og holdet som det allervigtigste.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men jeg kan godt forstå, at han har været skuffet over den situation, han er havnet i efter alt det, han har gjort - specielt i tiden under mig, siger Neestrup.
Han er din anfører, men har kun startet inde to gange i mesterskabsspillet. Tidligere har han spillet en stor rolle. Hvad handler det om?
- Det er sådan, det er at spille i FC København, og det er uanset anciennitet.
- Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Hvis jeg havde spillet med Claesson, så forstår I ikke, hvorfor Cornelius ikke spiller.
- Nu spiller jeg med Orri (Oskarsson, red.), og det synes alle er det helt rigtige nu, men I syntes, det var fuldstændig hjernedødt for seks uger siden. Det er de til- og fravalg, der skal laves, forklarer cheftræneren.
Jacob Neestrup lægger dog ikke skjul på, at det er svært at skulle sætte en spiller som Viktor Claesson på bænken.
Specielt fordi anføreren altid tænker på holdet.
- Jeg har kæmpe respekt for Viktor som FCK’er, som atlet, som anfører og som en holdspiller.
- Det smerter altid at sende dygtige spillere - men i særdeleshed også holdspillere - på bænken, og der har Viktor siddet for mange gange i forhold til den måde, han ser sig selv. Det kan jeg godt forstå, og det har jeg dyb respekt for.
FC København kan ikke længere nå guldet, men har fortsat muligheden for at spille europæisk fodbold, hvis de som minimum spiller uafgjort mod FC Nordsjælland søndag eftermiddag.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































