Ny operation til uheldig Ekelund
2000-08-04 11:51:05
Foto:

Ny operation til uheldig Ekelund

Den danske midtbanespiller Ronnie Ekelund er blevet ramt af endnu et uheld og er ude i to måneder efter en operation i morgen lørdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En karriere, der mere end noget andet er kendetegnet af uheld og skader, fik i denne uge en ny uheldig drejning.
Danskeren var efter en periode hos franske Toulouse taget en tur til England for at prøvetræne hos danskerklubben Bolton, men det blev en kort fornøjelse. Efter kun 10 minutter på banen faldt Ekelund uheldigt ned fra en hovedstødsduel og landede så uheldigt, at han brækkede et par knogler i albuen. Det betyder nu en operation og derefter mindst to måneders pause, skriver Ekstra Bladet i dag.

- Der er åbenbart ingen grænser for, hvor mange uheld der kan ramle ned over en, sukker Ekelund i dagens EB.
Han er stadig i England og forlader først Bolton, når han i morgen er blevet opereret på et lokalt hospital. Derefter venten en lille måneds pause, inden han kan begynde genoptræning med cykling og løb, og har ikke de store forventninger til, at Bolton-manager Sam Allardyce stadig har interesse for ham til den tid.

Da Ronnie Ekelund som ganske ung skiftede fra Brøndby til Barcelona var han udset til den helt store fodboldfremtid, men skader har ødelagt det meste af hans karriere. Fra Barcelona gik turen til engelsk fodbold - Southampton, Coventry og Manchester City - inden OB fik glæde af midtbanespillerens evner. Fra OB gik turen til en enkelt sæson i Toulouse, hvor han sidste år var stamspiller på det hold, der rykkede op i 1. division - men derefter ikke ønskede at forlænge hans aftale.

Annonce
Annonce
Annonce