Skiftet til FC København er starten på et nyt kapitel for Youssoufa Moukoko.
Ny klub, ny liga, ny by, nye holdkammerater.
Selv markerer han overgangen med et enkelt, men tydeligt valg. På ryggen af sin nye trøje står nu kun fornavnet Youssoufa, i stedet for det efternavn, Moukoko, han har brugt gennem sin hidtidige karriere.
For angriberen handler det bevidste skift om at søge de sidste procenter, han ikke har haft held med at finde i de seneste år.
Det fortæller han til Bold.
- Jeg brugte lang tid på at tænke over, hvilke navn jeg skulle vælge. Om det skulle være Mouki, Moukoko eller Youssoufa.
- Førhen har jeg brugt Moukoko, men desværre har jeg ikke haft så meget held med det. Derfor tænkte jeg: 'Okay, lad mig prøve med Youssoufa. Måske bringer et held,' siger den 20-årige FCK-angriber.
Moukoko, der i FCK bliver kaldt 'Mouki,' ved godt, at overvejelserne om navnet på trøjen er ren og skær overtro, som ikke har nogen særlig betydning, når alt kommer til alt.
- I sidste ende betyder det ikke noget, om der står Moukoko eller Youssoufa. Det, der betyder noget, er at være på banen.
- Men jeg håber da, at Youssoufa kan bringe mig lidt held, afslutter han.
Bevis det i Super Manager!
Superligaen starter igen den 18. juli – og det bliver endnu federe, når du har dit eget managerhold med i kampen.
I Super Manager – Efterår 2025 vælger du dine 11 favoritspillere, skifter ud mellem runderne og dyster mod vennerne i miniligaer.
Pludselig betyder mandagskampen alt – og håneretten er kun ét clean sheet væk.
Sæt hold nu og gør Superligaen endnu sjovere.
Med Bold+ får du adgang til skarpe managertips til hver runde!

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga




































