2025-07-10 16:43:08

Officielt: Immobile vender tilbage til Serie A

Ciro Immobile er torsdag blevet præsenteret i Bologna og vender dermed hjem til støvlelandet efter et ophold i tyrkisk fodbold. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter et år i Besiktas vender Ciro Immobile tilbage til italiensk fodbold. 

Torsdag eftermiddag er den 35-årige angriber blevet præsenteret i Bologna, som ikke oplyser om kontraktlængden. 

Ifølge Sky Sports drejer det sig dog om en etårig aftale med option på yderligere en sæson. 

Ciro Immobile har en fortid i klubber som Lazio, Juventus, Dortmund og Sevilla.  

Hos førstnævnte er han lidt af en legende og sidder på rekorden som den mest scorende spiller i klubbens historie med 169 mål i 270 kampe. 

I Bologna bliver den rutinerede angriber holdkammerat med danske Jens Odgaard. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce