2025-06-30 12:27:00

Pogba med svedige hænder: Positiv form for stress

Paul Pogba fortæller om svedige hænder og positiv stress i forbindelse med underskrivelsen af sin Monaco-kontrakt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Efter halvandet år i skyggen er Paul Pogba atter klar til at indtage grønsværen. 

Lørdag blev den 32-årige midtbanemand præsenteret i Monaco, hvor han har sat sin signatur på en toårig aftale. 

Og den blev underskrevet med svedige hænder, fortæller han. 

- Selv med min erfaring - så længe jeg ikke har fået trøjen og shortsene på... så har jeg svedige hænder. 

- Det er en positiv form for stress. Det føles lidt som dengang, man skrev sin første ungdomskontrakt og skulle forlade familien for at tage på træningscenter.  

- Det er lidt den følelse, jeg har lige nu, lyder det fra Pogba. 

Den tidligere superstjerne blev i september 2023 idømt en dopingkarantæne, og han har derfor ikke været i aktion lige siden.  

I første omgang fik Pogba en karantæne på fire år, men straffen blev senere reduceret med to og et halvt år.  

Paul Pogba har en fortid i klubber som Manchester United og Juventus. 

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce