Viktor Gyökeres er fortsat en af sommerens helt store transferemner.
Sporting-angriberen er rygtet til flere af de største europæiske klubber, hvor Arsenal blandt andet menes at have budt flere gange på svenskeren.
Der har dog været meget larm omkring prisen på stjerneangriberen, da hans agent, hans agent Hasan Cetinkaya mener, at Sporting har løbet fra en aftale.
Nu blander Sporting-præsident Frederico Varandas sig i diskussionen.
- Jeg har været i Sporting i 20 år. Jeg har oplevet mange transfervinduer, men dette er en sæbeopera.
- Jeg tror, Viktor Gyökeres kan forlade os, medmindre han har verdens dårligste agent, hvilket jeg ikke tror, da han er en af de bedste fodboldspillere i verden.
- Jeg vil ikke sige, hvad prisen er, men spilleren ved, hvad det er. Jeg kan sige én ting: Viktor vil ikke forlade os for 70 millioner euro - 522 millioner kroner. Det kommer han ikke til, lyder det til mediet Record.
Medie A Bola har tidligere skrevet, at Arsenal har hævet sit bud til 60 millioner euro - omkring 450 millioner kroner. Der skulle samtidig være en del bonusser oveni, så prisen kommer over 500 millioner kroner.
A Bola mener samtidig at vide, at Sporting stadig kræver 80 millioner euro plus bonusser - omkring 600 millioner kroner.


Sporting CP
Primeira Liga



































