Det tidligere Helsingør-talent Icare Djiki Gnenzeko har i denne uge vist sig frem til træning hos Rayo Vallecanos B-hold, der til dagligt spiller i den fjerdebedste spanske række.
Og den unge dansker skal tilbage senere på sommeren.
- Det var en god prøvetræning. Jeg fik bragt min fyisk i spil, og det var noget af det, de gerne ville se fra mig, siger Gnenzeko til bold.dk og tilføjer:
- Vi havde en snak efterfølgende, og de vil gerne se mig igen. De vil aftale med min rådgiver, hvornår det skal være, men det bliver formentligt i løbet af deres opstart.
Samtidigt forlader 20-årige Gnenzeko Brønshøj efter et forår med blot én optræden for Hvepsene.
- Jeg er på jagt efter en ny klub, hvor jeg kan få regelmæssig spilletid for at fortsætte min udvikling. Jeg er meget motiveret efter det meget positive ophold i Rayo, siger Gnenzeko.
Gnenzeko spiller primært højreback, men kan også spille i venstre side.
mikael@bold.dk


Brønshøj Boldklub
Rayo Vallecano B
CampoBet 2. division





























