


Lars Knudsen nåede at vikariere, men det er Brian Riemer, der har overtaget landstrænertjansen på permanent basis, efter at Kasper Hjulmand trådte tilbage for over et år siden.
Siden har den tidligere FC Nordsjælland- og Mainz-træner stået uden job.
Men ikke længere.
Kasper Hjulmand blev mandag præsenteret som ny cheftræner for Bayer Leverkusen, og dermed vender han tilbage til klubfodbolden.
- Det er jeg så glad for, lød det fra Brian Riemer, da Bold fik mulighed for at spørge landstræneren til det efter 3-0-sejren over Grækenland.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han er en super dygtig træner, som fortjener den mulighed. Det at få lov til at få chancen i Europa og tilmed i en super klub, det er fedt for Kasper og fortjent. Og så er det så fedt for dansk fodbold.
Bayer Leverkusen valgte for nylig at fyre Erik ten Hag efter bare to kampe i Bundesligaen, og efter en hurtig rekrutteringsproces faldt valget på Kasper Hjulmand som afløseren.
Hjulmand har skrevet under på en kontrakt gældende til 2027.

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre
Hattrick | Afsnit 154VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.
Læs mere

Grækenland
Danmark
VM kval. UEFA




































