

Sikke et tidspunkt at stemple ind.
Ferran Torres havde forud for VM-finalen endnu ikke scoret ved slutrunden, men det fik Barcelona-spilleren ændret på.
Med et mål efter 106 minutter blev Torres matchvinder i 1-0-sejren over Argentina, og spørger man ham selv, var det skæbnen.
- Jeg tror, at målet i sidste ende skyldtes 49 millioner mennesker, ikke kun os, der er her. I dag blev skæbnen beseglet - det var meningen, at vi skulle vinde. Vi er langt væk fra vores folk i dag, men vi forsøgte at være så tæt på dem som muligt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Finaler er svære. Når man har Messi på modstanderholdet, bliver man selvfølgelig bekymret, men vi troede altid på os selv og forsøgte at vise vores fodbold frem, og jeg tror, det lykkedes os endnu en gang.
- Det er en kæmpe lettelse at score. Jeg er blevet kritiseret gennem hele turneringen, men som jeg sagde før, var skæbnen forudbestemt. Takket være Gud, der altid giver mig styrken til at fortsætte, og som i sidste ende giver det til dem, der fortjener det mest, siger Torres ifølge BBC.
Ferran Torres har spillet 65 landskampe for Spanien. Her er det blevet til 25 scoringer.

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre
Hattrick | Afsnit 154VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.
Læs mere
VM
Spanien






































