
Schalke 04 er en af de helt store traditionsklubber i Tyskland. Syv mesterskaber og fem pokaltitler er blot nogle af klubbens bedrifter.
I 2023 rykkede klubben ned i 2. Bundesliga, men nu er de tilbage i Tysklands bedste fodboldrække.
Det står klart efter lørdagens kamp mod Düsseldorf, som Schalke vandt 1-0. Emil Højlund er skadet og var derfor ikke i truppen.
Målet blev sat ind efter et kvarters spil. En afrettet aflevering endte hos Kenan Karaman, og den tyrkiske angriber havflugtede på flot vis bolden i det lange hjørne.
Artiklen fortsætter efter billedet

Schalke tog kontrol på opgøret, og Düsseldorf var sjældne gæster i Schalkes straffesparksfelt.
I anden halvleg blev det mere jævnbyrdigt, men det lykkedes ikke for Düsseldorf at udligne.
Dermed vandt Schalke 1-0, hvilket sender dem op på 67 point. Hannover, der ligger nummer tre, kan maksimalt få 66 point, og derfor er oprykningen en realitet for Schalke 04.

Schalke 04
Fortuna Düsseldorf
Tyskland 2. Bundesliga
































