Det nepalesiske fodboldforbund (ANFA) holder vejret.
En eftersøgning efter seks akademispillere fra Makwanpur-distriktet er netop nu i gang, efter at kraftige regnskyl menes at have fanget talenterne i et jordskred.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Artiklen fortsætter efter billedet

Jordskredet fandt sted i Indrasarowar nær hovedstaden Kathmandu. De nepalesiske fodboldforbund var i færd med at flytte akademispillerne til et mere sikkert sted, men seks mand forsvandt.
- Eftersøgningen er i gang. De andre spillere, der var på samme sted, er blevet flyttet til et sikkert område, oplyser ANFA.
Flere mennesker i Makwanpur-distriktet har ifølge Reuters mistet livet grundet jordskredet.

Nepal





























