Europa League -Skov Olsen og FCN sendte AIK ud i mørket
2018-08-02 20:51:45
Foto: Getty Images / Jan Christensen

Skov Olsen og FCN sendte AIK ud i mørket

Andreas Skov Olsen blev matchvinder for FC Nordsjælland, da de torsdag aften slog AIK med 1-0 og dermed spillede sig videre i Europa League-kvalifikationen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

AIK

0 - 1

FCN

29'
01
Andreas Skov Olsen
Mål

FC Nordsjælland skulle torsdag aften i kamp i Stockholm, da det gjaldt returkampen i Europa League-kvalifikationens anden runde mod AIK.

Kasper Hjulmands tropper vandt det første opgør med 1-0 og var derfor rejst til Sverige med et fint udgangspunkt.

De kom dog under pres fra starten af første halvleg. Hjemmeholdet tog initiativet og bolden. Henrik Goitom fik en stor mulighed efter en fejl i FCN-forsvaret, men han sparkede forbi Nicolai Larsens mål.

Men da stadionuret rundede minut 29, var det pludselig FC Nordsjælland. De slog kontra og Mikkel Damsgaard fandt en fremadstormende Andreas Skov Olsen, der sendte bolden mellem benene på AIK-keeperen og i nettet.

Samme Skov Olsen var uhyre tæt på at kunne score igen nogle minutter senere. Han tvang AIK-keeper Oscar Linner ud i en god redning.

På det efterfølgende hjørnespark var det nok en gang Skov Olsen, der var på spil. Denne gang dukkede han op ved bagerste stolpe og sendte bolden på overliggeren.

FCN holdt føringen til pausen og kunne derfor gå i omklædningsrummet med en føring på 1-0.

Det svenske mandskab kom ud med et tungt pres fra anden halvlegs start. Goitom fik endnu en god mulighed, men hans forsøg blev reddet af Larsen. Returen røg direkte ud til en AIK-spiller, som bare skulle sparke den i nettet, men som sendte den langt forbi.

FCN-spillerne blev mere og mere trætte, men AIK-spillerne formåede ikke at få netmaskerne til at blafre en eneste gang på trods af overtaget.

Det endte derfor med endnu en FCN-sejr på 1-0 og Hjulmands tropper er dermed videre med 2-0 samlet.

I tredje kvalifikationsrunde skal det danske mandskab op mod Partizan.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EL - 2. runde

FT

AIK

0 - 1

FCN

29'
01
Andreas Skov Olsen
Mål
Annonce

88 kommentarer

Se kommentarer
Annonce