Mange glæder sig i denne tid nok til jul, men for Wayne Rooney kan julen og nytåret ikke blive overstået hurtigt nok.
Den 34-årige stjerne har de seneste uger trænet med hos Derby, som han allerede i august skrev med. Men Rooney må ikke spille før transfervinduet åbner 1. januar.
Det frustrerer angriberen, som det seneste halvandet år har været på eventyr hos DC United i MLS.
- Dagen før en kamp er skrækkelig, for førsteholdstruppen træner ikke meget, så jeg har en-til-en-træning med vores fitnesstræner.
- Jeg er klar til at spille, så det er en dybt frustrerende situation for mig. Jeg har lagt på formen siden USA, og hvis jeg måtte, kunne jeg sagtens spille i morgen, siger Rooney til Sky Sports.
Rooney er allerede inde omkring holdet på kampdage. Han har set de seneste tre kampe fra bænken.


Derby
Championship
































