2025-08-05 21:12:09

Stryger forventer samme kampbillede i Parken: Så meget på spil

Jens Stryger forventer samme kampbillede i Parken, når Malmö FF gæster København i næste uge. Det siger han til Viaplay.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Braget endte som en fuser. 

Der har været bagt enormt meget op til tirsdagens opgør mellem Malmö FF og FC København, men både mål og chancer udeblev. 

0-0 var både stillingen på stadiontavlen ved start- og slutfløjt, og det satte Malmös Jens Stryger Larsen ord på, da Viaplay fangede ham efter opgøret:

- Det var en meget taktisk kamp i begge ender. Vi ville jo gerne have været skarpere, men det hele er i live forud for returen. Det var meget lige. 

- De havde gode momenter, og det havde vi også, men der var ikke rigtigt nogle af holdene, som blev farlige, siger Stryger, der forventer samme kampbillede i Parken: 

Artiklen fortsætter efter billedet

Champions League-kvalifikation -Stryger forventer samme kampbillede i Parken: Så meget på spil
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Det bliver ligesom her. Det bliver nok også taktisk, fordi der er så meget på spil for de her to klubber, siger Malmö-danskeren til Viaplay.

Jens Stryger har været meget i fokus op til kampen, da han sang 'hader København' efter en Malmö-kamp.

Han fortæller til Viaplay, at det har været fint at være i fokus:

- Det er da kun fedt, det er jo det, som fodbold handler om - følelser og intensitet. Der har været bygget meget op til kampen, så det har været fedt at spille den, siger Stryger til Viaplay.

Du kan se hele indslaget med Stryger i videoen her i artiklen. 

Returkampen spilles i Parken tirsdag d. 12. august, og der er kampstart klokken 19:00.

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 3. runde

FT

MFF

0 - 0

FCK

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce