Møgsagerne bliver ved med at vælte ned over FIFA-præsident Gianni Infantino.
Nu har en ny sag set dagens lys.
UEFA oplyser, at en kvinde, som ifølge The Telegraph havde et forhold til Gianni Infantino, modtog en betaling fra organisationen, da hun forlod UEFA.
Det skriver Sky Sports News.
Ifølge The Telegraph var der tale om et sekscifret beløb, ligesom UEFA betalte for kvindens MBA-uddannelse på en handelsskole.
UEFA bekræfter, at der blev udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse til kvinden, og at organisationen betalte udgifterne til hendes MBA-uddannelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det fremgår ikke, hvornår hændelserne skulle være fundet sted, men det er fra perioden mellem 2000 til 2016, hvor Infantino arbejdede i UEFA.
Ifølge UEFA var betalingerne i overensstemmelse med de regler, der gjaldt for medarbejdere, som forlod organisationen på daværende tidspunkt.
Reglerne blev efterfølgende strammet i 2016.
Gianni Infantino, der i dag er FIFA-præsident, afviser påstandene kategorisk.
- FIFA-præsident Gianni Infantino afviser på det kraftigste disse påstande, og de er kategorisk usande, lyder det blandt andet fra en FIFA-talsmand til The Telegraph.
FIFA understreger samtidig, at der aldrig er blevet indgivet en klage over Infantino fra ansatte i UEFA eller FIFA.
Infantino arbejdede i UEFA fra 2000 til 2016, inden han forlod organisationen for at blive FIFA-præsident.

Superliga-transfernes pokerspil
Ugens Suppe | Afsnit 4Der er ingen vej tilbage til Sønderjyske for Magnus Jensen, efter han har forsøgt at presse et skifte til FC Midtjylland igennem. Vi diskuterer Superliga-transfernes pokerspil.
Læs mere
VM



































