Anders Nielsen stopper i Vejle som A+træner denne sommer, og klubben har nu i stedet forfremmet den 37-årige U17-træner Søren Lykke til stillingen.
I stedet bliver den tidligere profil og anfører Steffen Kielstrup tilknyttet som ny U17-træner.
- Steffen Kielstrup får en rigtig god stilling at indlede trænerkarrieren med. Han går direkte over til et eliteungdomshold, hvor han bliver holdansvarlig. Kielstrup kommer med store menneskelige kvaliteter og spillererfaring i rygsækken og vi vil gerne være med til at skubbe trænerkarrieren i gang, siger talentchef Steen Thychosen til klubbens hjemmeside og fortsætter:
- Jacob Thychosen fortsætter som assistenttræner og Søren Lykke kommer i rollen som A+ træner til at arbejde sammen med dem i dagligdagen, så vi er sikret et stærkt team. Jeg glad for, at vi har kunnet besætte de ledige stiller med folk internt og håber, at det sikrer den vigtige kontinuitet fremadrettet.
32-årige Kielstrup indstiller karrieren denne sommer på grund af skadesproblemer.



Vejle Boldklub
Betinia Liga































