2023-04-29 07:00:00

Viborg-back vil skrive historie: Bronze er vores minimumsmålsætning

Daniel Anyembe fortæller til bold.dk, at de i Viborg som minimum skal have bronze i denne sæson, da han gerne vil skrive sig ind i historiebøgerne med klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

VFF

3 - 1

RAN

Der er drama for alle pengene i 3F Superligaen, hvor der fortsat er en masse på spil.

Kampen om bronzen er blandt andet nærmest som det vilde vesten, hvor flere mandskaber kæmper om medaljerne, og det er på nuværende tidspunkt med Viborg FF i front.

De er tre point foran AGF og Randers FC.

Viborg-keeper Lucas Lund har allerede udtalt, at de skal have bronze, og den samme holdning har Daniel Anyembe, som fortæller til bold.dk, at det er deres klare mål.

- Det er vores minimumsmålsætning, så vi prøver bare at vinde så mange kampe som muligt, som vi har gjort hele sæsonen. Så må vi se på, hvor langt det bærer os.

- Det ville selvfølgelig være rigtig stort. Det ville være den bedste placering i Viborgs historie, så hvis jeg kan være med til at skrive Viborg ind i historiebøgerne, vil jeg og resten af holdet glæde os over det.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg-back vil skrive historie: Bronze er vores minimumsmålsætning
Foto: Lars Møller/Larsmøller/Ritzau Scanpix

I weekenden skal Viborg op imod netop Randers, og derfor kan viborgenserne gøre det onde mod en konkurrent i duellen om bronzen.

Det går Anyembe da også efter.

- Den bliver meget afgørende, men det bliver alle de resterende kampe. Alle kampe er stort set finaler, så den er super vigtig.

- Vi skal ud og levere en rigtig god præstation. Nu vandt vi senest, hvor vi ikke toppræsterende, så nu vil vi forsøge at vinde med en megagod præstation.

- Vi går efter sølvtøj, og vi er stadig med i kampen om det, så vi gør alt for at vinde alle kampe, siger Daniel Anyembe til bold.dk.

Der er kampstart mellem Viborg og Randers søndag klokken 14:00.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

VFF

3 - 1

RAN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce