Viborg har hentet forstærkning til midtbanen og udstyret Emil Scheel med en tre-årig kontrakt. Han skifter fra SønderjyskE.
- Emil er en rigtig stærk og dynamisk midtbanespiller, som både er teknisk dygtig og har stor løbekapacitet, og det er helt afgjort en spiller, som vi forventer os meget af. Han er en offensiv type, der har et fantastisk spark, og så er han klar til at tage ansvar her, siger sportschef Jesper Larsen til Viborgs hjemmeside.
- Han ved, hvad det drejer sig om, og samtidig har han udtrykt en stor sult for at komme til vores klub og blive en del af projektet, og det glæder vi os rigtig meget til.
Emil Scheel har ud over SønderjyskE også tørnet ud for Silkeborg og AGF, men skal altså nu trække Viborg-trøjen over hovedet.


Sønderjyske
Viborg FF
Betinia Liga































