2021-08-26 17:51:00

Wind inden Sivasspor: Vi er et bedre hold

Jonas Wind har en god fornemmelse inden FC Københavns møde med Sivasspor i Conference League-kvalifikationen torsdag aften, da københavnerne er et bedre hold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Torsdag aften står FC Københavns europæiske skæbne på spil, når de hjemme i Parken tager imod tyrkiske Sivasspor i returopgøret i Conference League-kvalifikationen.

I det første opgør formåede københavnerne at komme hjem fra Tyrkiet med en 2-1-sejr i bagagen, og i FCK er der da også en god fornemmelse før den afgørende kamp, da de er et bedre hold.

Det fortæller Jonas Wind til FCK's hjemmeside.

Artiklen fortsætter efter billedet

Conference League -Wind inden Sivasspor: Vi er et bedre hold
Foto: Aa/Abaca/Ritzau Scanpix

- Vi har en god fornemmelse før kampen, men Sivasspor viste i den første kamp, at de har et fint hold og dygtige individuelle spillere, der gav os problemer i nogle perioder af kampen.

- Når det er sagt, så skal vi vise, at vi er et bedre hold – især i Parken, hvor vi er stærke, og fansene står bag os. Jeg håber, at der kommer mange, så vi kan få skabt en god energi sammen. Så står vi med gode muligheder, udtaler Jonas Wind.

Returopgøret mellem FC København og Sivasspor bliver sparket i gang klokken 19:00 fra Parken.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce