Jonas Wind har sammen med de resterende spillere haft en svær sæson i Wolfsburg, som lige nu flirter alvorligt med nedrykning i Bundesligaen.
Danskeren har således været plaget af en skade, der har holdt ham på sidelinjen i store dele af indeværende sæson.
De seneste uger har Jonas Wind imidlertid nydt god med spilletid, og i weekendens kamp mod Leverkusen fik han netmaskerne til at blafre for første gang i sæsonen.
Det glæder Dieter Hecking, som har været imponeret af den tidligere FCK-profil.
- De sidste to uger har jeg set en Jonas, der spiller meget for holdet, vinder mange dueller og stadig er farlig foran mål. Heldigvis fik han også belønning for sit arbejde.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jonas er tilbage, og jeg håber, han scorer flere mål. Han er begyndt nu, og forhåbentlig giver det ham selvtillid, siger cheftræneren ifølge Wolfsburger Allgemeine Zeitung.
Jonas Wind har kontraktudløb med folkevognsklubben til sommer og ved endnu ikke, hvor pilen peger hen.

FCK arbejder på Ramaj-retur
Hattrick | Afsnit 173Et opsigtsvækkende comeback kan være under opsejling i Superligaen. Bold kan nemlig som de første fortælle, at FC København arbejder på at hente Diant Ramaj i Dortmund.
Læs mere
Wolfsburg
Bundesliga





































