Fra den jyske vestkyst til Primeira Liga i Portugal.
Andreas Lausen tager et stort skridt op ad karrierestien med en transfer fra Esbjerg til Gil Vicente i den bedste portugisiske række.
Ifølge Bolds oplysninger tog den 23-årige midtbanespiller afsted denne onsdag for at færdiggøre sit skifte, gennemgå lægetjek og underskrive sin nye kontrakt, der kommer til at løbe de næste fire år.
Frem til sommeren 2030.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var JydskeVestkysten, der tirsdag kunne fortælle om handlen mellem Esbjerg og Gil Vicente, og mediet meldte i samme ombæring, at Betinia Liga-klubben indkasserer omkring fem millioner kroner for deres profil.
Andreas Lausen skiftede til Esbjerg i sommeren 2017, inden han i 2021 røg videre til FC Fredericia.
To år senere gik turen så tilbage til den jyske vestkyst, hvor han har nydt stor succes.
Han står noteret for 109 kampe, 25 mål og 19 assists i EfB-trøjen.

Esbjerg fB
Gil Vicente
Betinia Liga

































