
Odense Boldklub er at finde på førstepladsen i NordicBet Ligaen, men 2025 har alligevel ikke været en dans på roser.
Faktisk har Søren Kroghs mandskab hverken vundet eller tabt i år, og forud for søndagens opgør mod AC Horsens var OB oppe på hele seks uafgjorte kampe i streg.
Den besynderlige stime så længe ud til at blive udbygget, da David Nielsen og co. var på besøg på Odense Stadion i første runde af oprykningsspillet.
For selvom OB sad på langt de fleste farlige muligheder i et chancefattigt opgør, så stod der fortsat 0-0 efter de første 77 minutter.
Men så kom den fynske forløsning.
Artiklen fortsætter efter billedet

Et hårdt frispark fra venstresiden endte i fødderne for Tom Trybull, der fik dirigeret bolden i mål, og så kunne jublen bryde ud med kun 12 minutter tilbage af opgøret.
Den scoring skulle vise sig at være nok for Søren Krogh og co., som dermed tog en stor og vigtig sejr over AC Horsens, der omvendt vil ærgre sig gevaldigt over kampens udfald.
Den betyder nemlig, at OB slår et hul på hele 12 point til AC Horsens på tredjepladsen, mens David Nielsens tropper nu har tre point op til FC Fredericia på andenpladsen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

OB
AC Horsens
Betinia Liga



































