Julius Beck forlader igen dansk fodbold.
Fredag er den unge midtbanespiller skiftet fra Esbjerg fB til det østrigske mesterhold Sturm Graz, hvor han har fået en lang aftale.
Dermed takker Beck af i Esbjerg efter 22 kampe for vestjyderne. Han skiftede i sommer på en lejeaftale fra italienske Spezia, men aftalen blev senere gjort permanent.
Midtbanespilleren kunne ikke sige nej, da Sturm Graz viste interesse, siger han på Esbjergs hjemmeside.
- Jeg har haft et rigtig godt fodboldår i EfB, hvor jeg har sat pris på at møde ind hver dag blandt holdkammerater og trænere og spillet en masse fodbold. Det lå ikke i kortene, at jeg allerede skulle videre nu, men jeg har fået en mulighed i Sturm Graz, jeg ikke kunne sige nej til.
- Jeg vil gerne sige tak til alle, jeg har arbejdet sammen med i klubben samt ikke mindst fansene for opbakningen gennem sæsonen. Jeg håber det bedste for EfB i fremtiden, og vil følge spændt med fra distancen, udtaler Julius Beck i pressemeddelelsen fra Ebsjerg.
Sturm Graz har allerede danskerne William Bøving og Tochi Chukwuani i klubben. Tidligere har også angriberne Rasmus Højlund og Mika Biereth tørnet ud for de nykårede østrigske mestre.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Sturm Graz
Betinia Liga




























