



Zulte Waregem havde tre danksere i startopstillingen, da de gæstede Dender i Jupiler League.
Anosike Ementa, Jeppe Erenbjerg og Jakob Killerich var nemlig alle at finde blandt udeholdets foretrukne 11.
Der blev ikke scoret før pausen.
Til gengæld var anden halvleg blot få minutter gammel, da Dender bragte sig i front.
David Hrncar udnyttede Malcom Viltards oplæg og sendte hjemmeholdet på sejrskurs.
Kort tid efter fik Zulte Waregem udlignet, og Anosike Ementa var involveret. Den danske angriber slog et indlæg til Joseph Opoku, der udlignede via stolpen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Opoku var ikke færdig med at vise sig frem.
Efter 65 minutter modtog han nemlig bolden fra Jeppe Erenbjerg, og angriberen sendte sit andet mål i kassen.
I kampens overtid fik Zulte Waregem straffespark, men Enrique Lofolomo brændte forsøget.
Det fik dog ikke den store betydning, da Zulte Waregem kørte 2-1-sejren hjem.
Alle tre danskere fik fuld spilletid.
Zulte Waregem er i nedrykningsspillet i Jupiler Pro Ligue, men har hele 14 point ned til netop Dender, der ligger sidst.


Zulte-Waregem
FCV Dender EH
Jupiler Pro League































