





Tobias Lauritsen har de seneste tre måneder døjet med en skade, som har tvunget den 21-årige Vejle-spiller ud på sidelinjen.
Søndag fik midtbanemanden dog comeback, da mandskabet fra Nørreskoven pudsede formen af mod Esbjerg.
Nu handler det om at fortsætte det hårde arbejde, fortæller han til klubbens hjemmeside.
- Det er en fiber i hoftebøjeren, som jeg har haft problemer med, og som har betydet, at jeg har siddet udenfor.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har været vigtigt ikke at overbelaste kroppen, og derfor er jeg blevet bygget langsomt op i træningen, så jeg ikke skulle opleve tilbagefald undervejs.
- Følelsen i kroppen efter de første 45 minutter er god, men jeg skal fortsat arbejde hårdt i de kommende uger. Nu har vi fortsat et par gode træningskampe, inden det rigtigt går løs, så min udholdenhed bliver bedre og bedre desto mere jeg spiller, siger han.
Testkampen mellem Vejle Boldklub og Esbjerg endte 3-3.

Vejle Boldklub
Esbjerg fB
Træningskampe


































