Liverpool byggede lørdag videre på forberedelserne til den kommende sæson bag lukkede døre.
Det blev til en knusende 5-0-sejr over Stoke City i en træningskamp, der altså ikke blev vist på TV.
Florian Wirtz fik sin uofficielle debut fra start, hvor den nye målmand Giorgi Mamardashvili vogtede buret.
Det var dog Darwin Nunez, der blev første halvlegs hovedperson. Den til tider udskældte uruguayaner scorede hattrick på blot 20 minutter.
Første mål kom efter forarbejde af Wirtz, anden scoring kom efter et indlæg fra Szoboslai, og det tredje mål lagde Curtis Jones op til, skriver Liverpool på klubbens hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Før pausen kom også blot 16-årige Rio Ngumoha på tavlen, da han scorede via en afrettet afslutning.
Efter første halvleg blev stort set hele Liverpool-holdet skiftet. Det betød blandt andet, at nyindkøbene Milos Kerkez og Jeremie Frimpong kom på banen.
Sidstnævnte var involveret i samarbejde med Cody Gakpo, da Federico Chiesa gjorde det til 5-0 i anden halvleg.
Liverpool fortsætter deres pre-season, når de rejser til Asien, hvor de møder AC Milan på lørdag.

Liverpool
Stoke
Træningskampe


































