2026-02-12 21:25:08

Dalsgaard ikke imponeret: FCM gør det til en 'knokle-kamp'

FC Midtjylland lykkedes med at gøre det til en ‘knokle-kamp’, siger Henrik Dalsgaard til Viaplay efter torsdagens pokalsemifinale. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første semifinale

FT

AGF

0 - 1

FCM

62'
01
Lee
Mål

FC Midtjylland formåede torsdag aften at tage det første stik, da AGF blev besejret med 1-0 i den første af to pokalsemifinaler. 

Opgøret mellem Superligaens nummer et og to endte dog ikke at vinde nogle skønhedskonkurrencer. 

Frispark, hårde dueller og spilstop endte således med at præge de 90 minutter på Ceres Vejlby Park, og det kan i høj grad tilskrives de midtjyske gæster. 

Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra Henrik Dalsgaard, som i samme omgang sætter spørgsmålstegn ved dommerlinjen. 

Det gør den 36-årige AGF’er i et interview med Viaplay. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Oddset Pokalen -Dalsgaard ikke imponeret: FCM gør det til en 'knokle-kamp'
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at dommeren havde glemt sine gule kort. Det var præcis det, som Midtjylland gerne ville. Men vi havde chancerne og skulle have scoret nogle mål. 

- Jeg synes, at vi får spillet os frem til det, som vi skal, men de ville gerne lave det til en ‘knokle-kamp’, og det lykkedes de med.  

- Men som sagt har vi chancerne og skulle have lavet nogle mål. Længere er den ikke, lyder det fra Dalsgaard. 

Returopgøret spilles den 8. marts.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - første semifinale

FT

AGF

0 - 1

FCM

62'
01
Lee
Mål
Annonce

31 kommentarer

Se kommentarer
Annonce