Sven Köhler rykker til Schweiz.
Den tidligere OB-spiller er blevet præsenteret i Grasshoppers, der har hentet tyskeren i Braunschweig.
Den tyske klub skriver, at Köhler selv gjorde det klart, at han gerne ville videre.
- Efter Sven Köhlers ønske om at blive solgt var vores mål at finde en hurtig løsning. Vi har nu indgået en rimelig aftale med Grasshoppers.
- Vi brugte de sidste dage af transfervinduet på at forberede os på hans afgang og mener, at vores trup er godt rustet til at nå sæsonens målsætninger – også uden Sven.
- Vi ønsker ham alt det bedste i hans fremtid i Schweiz, siger sportsdirektør Benjamin Kessel.
29-årige Köhler har fået kontrakt til sommeren 2028, og han kommer til at bære trøjenummer 27 i Grasshoppers.
Her bliver han desuden holdkammerat med danske Jonathan Asp.


Grasshoppers
Braunschweig
Super League






























