Mandag kom det frem, at der var opstået splid mellem ledelsen i SønderjyskE og Abdulrahman Taiwo.
Derfor var angriberen sendt på U19-holdet, men den beslutning havde ikke opbakning i spillertruppen på førsteholdet. Kort efter var han så tilbage i førsteholdstruppen.
Nu har SønderjyskE fundet en ny, midlertidig klub til den 24-årige angriber. Han skal tilbringe den resterende del af sæsonen hos FC Spartak Trnava på en lejeaftale.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Abdulrahman Taiwo fik godt med spilletid, da han kom til SønderjyskE Fodbold sidste sommer, men siden er der blevet længere mellem hans optrædener på førsteholdet, og derfor giver det god mening for alle parter, at han nu tager til Slovakiet, hvor han forhåbentligt får mere spilletid, end han har gjort hos os det seneste halve års tid.
- Vi takker ham foreløbig for indsatsen i den lyseblå trøje og ønsker ham held og lykke i FC Spartak Trnava, siger sportsdirektør Esben Hansen i en pressemeddelelse.
Abdulrahman Taiwo er noteret for 22 kampe for SønderjyskE.


Sønderjyske
Spartak Trnava
1. Division
































