


Las Palmas skulle fredag aften på opgave på fastlandet, hvor bundproppen Valladolid lagde græs til.
Det opgør startede gæsterne bedst, da Sandro Ramirez scorede til 1-0 efter oplæg fra Ollie McBurnie. Afslutningen tog en afretning på vej mod mål.
Snart efter skulle det dog blive svært for Las Palmas, da en tidligere FCK'er blev synder.
Scott McKenna fik en dårlig tilbagelægning fra Dario Essugo, som røg i fødderne på Valladolids Anuar.
Han nåede imidlertid ikke så langt, før McKenna nedlagde ham med en høj kropstackling af den slags, man oftest ser i den anden populære skotske sportsgren rugby.
Artiklen fortsætter efter billedet

McKenna fik marchordre - men mere for berøvelsen af oplagt scoringsmulighed en tacklingens egentlig hårdhed.
Herfra var det opad bakke for Las Palmas, som skulle stå imod et tryk fra hjemmeholdet.
Det sørgede Jasper Cillesen for til et vist punkt, men de kanariske gæster måtte sande, at trykket blev for stort, da Juanmi Latasa udlignede en halv time før tid.
Valladolid var dog ikke i stand til at finde et andet mål og sikre tre vigtige point, og de to klubber delte ved stillingen 1-1.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Las Palmas
Valladolid
La Liga



































