Fredag aften bliver 28. spillerunde af 3F Superligaen sparket i gang, når Randers FC tager imod Brøndby IF hjemme på Cepheus Park.
Her skal det gæstende mandskab forsøge at sikre sig vigtige point i jagten på FC Midtjylland og FC København på de to øverste pladser.
Hjemmeholdet kan derimod spille sig tættere på de blågule, der i skrivende stund indtager tredjepladsen i landets bedste række.
Det er ikke mere end fire dage siden, at fredagens kombattanter krydsede klinger sidst, men alligevel er der blevet plads til et par ændringer fra start.
Frederik Birk har således valgt at bænke Daniel Wass og en småsyg Yuito Suzuki til fordel for Noah Nartey og Marko Divkovic.
Det er første gang, at førstnævnte starter ude siden Vejle-kampen den 23. februar.
Artiklen fortsætter efter billedet

For hjemmeholdets vedkommende er der ligeledes to ændringer i form af Stephen Odey og Musa Touré, der erstatter Norman Campbell og Mohamed Touré.
Der er kampstart i Randers klokken 19:00.
Randers' startopstilling:
Paul Izzo – Oliver Olsen, Daniel Høgh, Wessel Dammers, Nikolas Dyhr – Mathias Greve, André Rømer, John Björkengren, Simen Bolkan Nordli – Stephen Odey, Musa Toure
Brøndbys startopstilling:
Patrick Pentz – Sean Klaiber, Rasmus Lauritsen, Jacob Rasmussen - Sebastian Sebulonsen, Noah Nartey, Benjamin Tahirovic, Marko Divkovic – Nicolai Vallys, Clement Bischoff – Mathias Kvistgaarden.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Randers FC
3F Superliga

































