






Bo Svensson har rystet posen i sin trænerdebut for FC København.
Der er lavet i alt fire ændringer sammenlignet med forrige Superliga-runde, som FCK tabte mod FC Fredericia, hvor Jacob Neestrup stod i spidsen for hovedstadsklubben.
Før kampen fortæller den nye cheftræner overvejelserne bag startopstillingen.
- Det har været ud fra de indtryk, jeg selvfølgelig har fået til træning, og man kan ikke bare sætte et hold ud fra fire træninger. Det er selvfølgelig også ud fra kampe, og hvordan vi får en god balance i holdet, så vi har de nødvendige offensive kræfter og samtidig kan have en god defensiv base, siger Svensson til Viaplay.
Artiklen fortsætter efter billedet

Til kampen er Thomas Delaney og Amir Richardson fraværende, hvilket er på baggrund af to forskellige årsager.
- Det er forskellige udgangspunkter. Thomas fik et lille riv i lysken i går til træning, desværre, ellers havde han selvfølgelig været et emne til den her kamp. Og Amir er valgt ud fra min betragtning om, hvad der egentlig gør os stærkest som hold, og som team i denne opgave, som vi har foran os i dag.
Se FCK-startopstillingen her.

Make VM Great Again: Så er vi i gang!
Drømmeklubben | Afsnit 2De første VM-kampe er blevet spillet, og Drømmeklubben vender hele molevitten med flere nye favoritter i blandt.
Læs mere
FC København
Silkeborg IF
3F Superliga


































