
Det var en stor overraskelse, at FC Nordsjælland tog alle tre point med hjem fra Herning.
Tigerne har nemlig ikke vundet over ulvene i Herning siden april 2024, og de seneste to opgør på MCH Arena er endt med afklapsninger på 5-0 og 6-0.
Derfor var det en glad Nordsjælland-cheftræner, der mødte Bold og resten af den skrevne presse efter søndagens opgør.
- Det er to hold, der er hinandens modsætninger, kan man sige. Vi har gjort det rigtig godt i Farum, hvor vi især i spillet på banen har domineret stort, men måske ikke vundet lige så stort.
- Vi har også vundet de sidste tre gange på hjemmebane. Men man må sige, at Midtjylland virkelig har nogle dygtige spillere og har domineret os, når vi er kommet ind i rullen herovre.
- Jeg synes, at den plan, vi havde lagt, var god. Men måden, spillerne eksekverede den på, var fantastisk.
- Vi vidste godt, at banen herovre ville være svært i forhold til, hvad vi godt kan lide. Vi ville ikke gå på kompromis med den måde, vi gerne vil spille på.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men vi vidste, at vi kunne udnytte nogle af de kræfter, vi havde ved at spille mere direkte.
Formationen var også anderledes i forhold til, hvordan Nordsjælland normalt spiller.
- Så gik vi over i en fem-back-kæde, hvor vi ville gå højt på Osorio og Simsir på siderne, så de ikke kunne smide bolden ind til de store, stærke drenge.
- Det synes jeg, vi holdt dem nogenlunde fra. Vi holdt også indkast og hjørne nede på et acceptabelt niveau, hvor de selvfølgelig stadig bliver farlige. Men der er de også bare i europæisk topklasse.
- Så jeg er super, super tilfreds. Stor respekt for det, spillerne lavede i dag.
Konfirmander på banen
Resultatet er særligt bemærkelsesværdigt, hvis man kigger på de spillere, FCN manglede til opgøret.
Her var de således uden både Alexander Lind, Ola Solbakken, Noah Markmann og Nicklas Røjkjær.
I stedet sendte Fønsskov et stort kuld unge drenge på banen.
- Så tager vi de næste og sender endnu flere konfirmander på banen, fortalte Fønsskov i spøg.
- Det er vigtigt for det, vi gør og det, vi er. Det er vigtigt, at vi får vist hinanden, at vi har et stort potentiale.
- Det ved vi jo godt med de drenge, men det er det med hele tiden at finde plads til dem, hvor de også skal ind og vise deres potentiale og finde ind i det momentum, der er.
- Det fik de gjort i dag, og vi fik vist, at vi også kan levere en god præstation, selvom vi manglede nogle af dem, der har spillet lidt mere end nogle andre, fortalte Nordsjællands cheftræner.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
FC Midtjylland
FC Nordsjælland
3F Superliga

































