2026-05-22 10:00:00

Cooper slår fast: Jeg går ingen steder

Steve Cooper erkender, at processen med at bringe Brøndby tilbage til toppen kommer til at tage længere tid end forventet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby

Klokken havde passeret midnat, da Steve Cooper sammen med sin assistent, Alan Tate, forlod Brøndby Stadion.

Med et par tasker under armen traskede de mod parkeringspladsen på vej på ferie oven på lidt mere end otte hektiske måneder i Brøndby.

Otte måneder, der har vist, at Brøndby ikke er kommet videre med projekt-Cooper.

Otte måneder, der har vist, at det er svært at se retningen og kursen med Steve Cooper som styrmand.

En tid, hvor stilstand og manglende udvikling har været nøgleord.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper slår fast: Jeg går ingen steder
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Læg dertil så den sportslige deroute.

Det bliver et år uden Europa for Brøndby. Et år uden medaljer. Et år til glemmebogen.

Men Steve Cooper har ikke tænkt sig at kaste håndklædet eller give op, selv om det lige nu ser kulsort ud på Vestegnen.

For sæsonen har ikke bare været skuffende. Det har været en fiasko for Brøndby at havne uden for top-3 og ikke ende med at spille i Europa.

I har tre sejre i de seneste 18 kampe. Steve, hvorfor er du den rigtige mand til at føre Brøndby videre?

- Det er jeg, fordi det her ikke handler om et quickfix.

- Men det her projekt kommer til at tage længere tid, end vi først havde forventet.

- Jeg er meget dedikeret til det her projekt.

- Og det nemmeste for mig ville være at gå min vej, men det gør jeg ikke, fordi jeg er en fighter, siger Steve Cooper, der nu kan tænke over, hvordan han skal bringe Brøndby tilbage til toppen i sin sommerferie.

Hvis han altså får lov at fortsætte, når sæsonen er blevet evalueret af dem, der der bestemmer i Brøndby - GFH.

Podcast Cover

Neestrup forhandler med græsk storklub

Hattrick | Afsnit 86

Jacob Neestrup kan snart have styr på sin fremtid. Den tidligere FCK-træner er i forhandlinger med den græske storklub Panathinaikos. 

Læs mere
-15:21

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce