Christian Enemark får lov til at spille sæsonen færdig i Östersunds FK.
Det bekræfter Hobro på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at det er forsvarsspilleren selv, der har bedt om lov til at få lejeopholdet, der oprindeligt stod til at slutte ved udgangen af juni, forlænget.
- Christian Enemark, der i foråret har været udlejet til Östersunds FK, har ønsket at færdiggøre sæsonen i Sverige – et ønske Hobro IK har imødekommet, skriver den nordjyske klub.
26-årige Enemark har kontrakt i Hobro til sommeren 2026.
Östersunds FK er placeret på 13. pladsen i Sveriges næstbedste fodboldrække, Superettan.

Hobro
Östersunds FK
Superettan

































