Emre Mor er i denne sæson lejet ud fra Fenerbahce til Eyüpspor, hvor han har vist glimt af fordums styrke.
Det har angiveligt fået andre tyrkiske tophold til at røre på sig.
I hvert fald skriver mediet Akşam, at Trabzonspor har startet sine bestræbelser på at sikre sig den tidligere Superliga-profil.
Cheftræner Fatih Tekke skulle være yderst insisterende og ønsker at hente dansk-tyrkeren allerede til sommer.
Emre Mor har haft umådeligt svært ved at leve op til de tårnhøje forventninger, som fulgte med i kølvandet på det store gennembrud i FC Nordsjælland.
Han har uden succes været forbi klubber som Dortmund, Celta Vigo, Galatasaray, Olympiakos og Karagümrük, inden han i 2022 skrev under med Fenerbahce.
Nu er han dog atter ved at få gang i karrieren, og i marts kulminerede det i en udtagelse til det tyrkiske landshold for første gang siden 2017.
I denne sæson står den 27-årige offensivspiller noteret for 16 optrædener, to scoringer og fire oplæg.

Eyupspor
Fenerbahce
Trabzonspor
SüperLig




































