2024-04-07 22:51:26

Nelsson har aldrig prøvet lignende: Står på Google om 15 år

Victor Nelsson fortæller til Bold, at han aldrig nogensinde har oplevet lignende, efter Galatasaray vandt Super Cup-finalen efter en tidlig udvandring fra Fenerbahces spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Sanliurfa
Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Cup - Final. runde

FAW

GAL

3 - 0

FEN

1'
10
Mauro Icardi
Mål

Victor Nelsson har nok aldrig vundet et lettere trofæ.

Efter 50 sekunder scorede Mauro Icardi til 1-0 i Super Cup-finalen over Fenerbahce, og kort tid efter endte Fenerbahces U19-spillere med at udvandre.

Bold fik efterfølgende en snak med Galatasarays danske landsholdsspiller Victor Nelsson, der aldrig har oplevet lignende.

- Nej, det har jeg ikke, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til det igen. Jeg ved ikke, hvor meget jeg kan sige, men vi vidste lidt på forhånd, at det ville blive sådan her, fortæller Victor Nelsson til Bold.

Fenerbahce valgte at udvandre fra kampen, efter mandskabet havde klaget til det tyrkiske fodboldforbund over flere forskellige ting.

Artiklen fortsætter efter billedet

Super Cup -Nelsson har aldrig prøvet lignende: Står på Google om 15 år
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Det gjaldt blandt andet kamptidspunktet, og at opgøret ikke fik en udenlandsk dommer.

Google om 15 år
Selv om Victor Nelsson vandt et trofæ på en billig baggrund, var han alligevel godt tilfreds efter opgøret.

- Stemningen er god. Man skal ikke tage fejl af det, for vi har jo vundet et trofæ.

- Når man går ind og googler Galatasaray eller Victor Nelsson om 15 år, så står der Super Cup 2023/2024-vinder, men vi havde da ønsket at spille mod det bedste hold fra Fenerbahce. Det er ingen hemmelighed.

- Af mange årsager ville og kunne de ikke dukke op, og det er ude af min kontrol, siger Nelsson til Bold.

- Vi skulle jo lave noget
Efter at det stod klart, at Nelsson og co. havde vundet finalen, fandt Galatasaray-spillerne overtrækstrøjer frem for at spille en intern træningskamp.

Det skyldtes, at man gerne ville give noget tilbage til de fremmødte fans på Nisan Stadion i Sanliurfa.

- Ja, det er klart. Vi fik en fantastisk velkomst af alle Galatasaray-fansene, og vi havde snakket om inden, at vi ville give en lille kamp for dem også, fortæller Nelsson.

Forsvarsspilleren fortalte også, at det personligt var fint med en træningskamp.

- Vi skulle jo lave et eller andet. Vi kommer hjem i nat, og så er der træning i morgen tidlig inden et par dages fri, så der skulle jo ske et eller andet, udtaler Victor Nelsson til Bold. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Super Cup - Final. runde

FAW

GAL

3 - 0

FEN

1'
10
Mauro Icardi
Mål
Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce