Frankfurt har torsdag aften sikret sig nyt blod til offensiven.
Den tyske Bundesliga-klub oplyser på sin hjemmeside, at man har hentet Jean-Mattéo Bahoya i Angers og udstyret ham med en aftale, der gælder frem til sommeren 2029.
- Jean-Mattéo Bahoya er et af de mest lovende unge talenter i Frankrig. Han passer perfekt på den profil, som vi har ledt efter.
- Hans tempo på den sidste tredjedel af banen kommer til at gavne vores angrebsspil, lyder det fra sportsdirektør Markus Krösche.
Den 18-årige franskmand har spillet 19 kampe i indeværende Ligue 2-sæson. Her er det lykkedes ham at finde netmaskerne fem gange.
Frankfurt blev tidligere på måneden sat i forbindelse med Conrad Harder fra FC Nordsjælland.
Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Angers
Eintracht Frankfurt
Bundesliga


































