Man skal holde sig til, hvis man vil i betragtning til det engelske landshold.
Spillermaterialet, som Thomas Tuchel råder over hos Three Lions, er blandt det bedste i verden, og det er i tidens løb gået ud over flere gode spillere.
I skrivende stund er Phil Fodens deltagelse ved sommerens VM-slutrunde i Nordamerika alt andet end givet, og den tyske landstræner lægger ikke skjul på, at han skal tage flere svære beslutninger.
Den 25-årige Manchester City-spiller startede ind i 1-1-opgøret, hvor han blev udsat for en meget hård tackling af Ronald Araujo efter knap en time, der tvang ham af banen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi var opmærksomme på, at deres midtbanetrio skiftede position meget, bevægede sig frit og forsøgte at trække os ud af position. Vi havde brug for en meget solid og klog taktisk præstation, sagde Thomas Tuchel efterfølgende til BBC.
- Det var dér, Phil Foden kom ind i billedet, da han var fremragende i de defensive mønstre til træning.
- Han har spillet som 8’er for Manchester City mange gange. I nogle situationer syntes jeg godt, han kunne være lidt mere eventyrlysten, tage nogle risici som en 10’er og prøve nogle ting.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Venskabskampe
Uruguay
England

































