Ifølge Bruno Fernandes har Cristiano Ronaldo fortsat masser af kvalitet, som gavner det portugisiske landshold.
Det fortæller den 31-årige offensivspiller ifølge BeIN Sports.
For godt en måned siden formående Portugal i Ronaldos fravær at ydmyge Armenien med hele 9-1, og det har fået spekulationerne om den 40-årige verdensstjernes landsholdsberettigelse til at florere.
Men ifølge Bruno Fernandes har tvivlen ingen gang på jord.
- Cristiano er fortsat en spiller på meget højt niveau inde i feltet. Han tiltrækker forsvarsspillere og skaber plads til de andre, siger Fernandes og fortsætter.
- Hvis Cristiano ikke spiller, og Goncalo (Ramos, red.) gør, så er Goncalo stærk i presspillet og god til dybe, diagonale løb.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Når jeg ikke spiller, og Bernardo (Silva, red.) spiller som 10’er, giver Bernardo mere boldbesiddelse, mens jeg bidrager mere med den afgørende aflevering. Sådan er det hele vejen rundt.
- Alle spillere bidrager med noget og mangler noget andet. Cristiano er det samme som os andre.
- Vi skal vide, hvordan vi tilpasser os og fremhæver hinandens kvaliteter, så landsholdet får mest muligt ud af det, siger United-kaptajnen.
Han køber samtidig ikke præmissen om, at Portugal spiller mere frit uden Ronaldo.
- Jeg ved godt, hvad folk tænker: At det er tydeligt, at vi spiller bedre uden Ronaldo, at spillerne er friere og mere flydende.
- Jeg mener, at hvis det sker, er det delvist vores egen skyld. Vi kan ikke være bekymrede for, om Cristiano er på banen, for Cristiano kan give os ting, afslutter Fernandes.

Brøndby tilbagekalder 600 FCK-billetter
Hattrick | Afsnit 85Torsdag aften vender udebanefansene tilbage til derbyet mellem Brøndby og FCK for første gang siden kaosset i 2024 - men under 48 timer før kampstart måtte FCK pludselig fjerne 600 fans fra udebaneafsnittet, fordi tilladelserne ikke var på plads.
Læs mere
Manchester United
Portugal
VM kval. UEFA
































