2025-10-13 15:01:00

Førte Færøerne til sensation: Forstår det først nu

Martin Agnarsson scorede det afgørende mål, da Færøerne besejrede Tjekkiet med 2-1 i VM-kvalifikationen. Aarhus Fremad-backen fortæller, at han først dagen derpå begynder at forstå, hvad der skete. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Søndag aften leverede Færøerne en stor overraskelse, da de hjemme slog Tjekkiet med 2-1 i VM-kvalifikationen.

Det færøske sejrsmål blev sendt i mål med knap ti minutter tilbage af opgøret af Aarhus Fremads Martin Agnarsson.

Den 21-årige back fortæller til Bold, at det var en fantastisk oplevelse at score det afgørende mål. 

- Det var godt nok sjovt, det må jeg sige. Det var fantastisk, siger Agnarsson. 

Martin Agnarsson blev spillet fri tæt under det tjekkiske mål og kunne på førsteberøringen sende bolden i kassen. Selvom der var mange følelser i spil ved scoringen, så er det først i dag, at han for alvor har forstået, hvad der skete. 

- Det gik stærkt. Jeg nåede ikke lige at tænke, da bolden røg ind over stregen.

- Jeg tror først, at det er nu, at jeg begynder at forstå, hvad der skete. Det er bare en fantastisk følelse.

Selvom det var en stor personlig bedrift, så er han også glad på hele holdets vegne efter sejren. 

- Det er en glad og stolt følelse. Jeg er stolt over mig selv og af holdet, siger han.

Sejren betyder, at Færøerne fortsat har en teoretisk mulighed for at kvalificere sig til sommerens VM-slutrunde. Det kræver dog, at Færøerne i sidste runde besejrer Kroatien på udebane, mens Tjekkiet ikke må slå Gibraltar.

Troen har altid været der
Selvom søndagens sejr mod Tjekkiet, og 4-0-sejren i torsdags mod Montenegro, vækker stor glæde hos færingerne, så kommer resultaterne ikke som et chok. 

- Vi vidste før, at vi kan godt få nogen gode resultater, fordi vi har et godt fundament, og vores spillestil er svær at spille imod.

- Troen har altid været der, og så er det bare sjovt, at det lykkedes nu, fortæller Aarhus Fremad-spilleren.

Foto: Jóhanna Thomsen/Hans Erik Danielsen

Selvom Martin Agnarsson afgjorde opgøret mod Tjekkiet og ambitionerne er at spille på højt niveau som muligt, så er han glad for at være i Aarhus Fremad.

- Vi tager det stille og roligt nu - tingene skal lige falde til ro. og så finder vi ud af, hvad der sker, fortæller Martin Agnarsson. 

Du kan læse meget mere om Færøernes sejr her

Podcast Cover

Make VM Great Again: Nedtaktsspecial, der går i alle retninger!

Drømmeklubben | Afsnit 10

VM 2026 er slut, og Drømmeklubben runder hele molevitten af i det sædvanlige skønne humør. Hvordan samtalen ender ved Odysseen, Harry Potter, David Attenborough og 3D-dinosaurer på Netflix, må du selv lytte dig frem til. Det er svært at forklare.. 

Læs mere
-39:27

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce