Når denne sæson er forbi inden længe, siger AaB farvel til en vaskeægte klubmand.
33-årige Patrick Kristensen har nemlig valgt at stoppe karrieren, men det har krævet mange og svære overvejelser, fortæller han.
- Det er selvfølgelig ikke den nemmeste beslutning at tage, men efter grundige overvejelser ikke mindst i Covid19-pausen er jeg nået frem til, at timingen er den rette nu.
- Jeg har haft et fantastisk forløb i AaB med masser af uforglemmelige oplevelser, gode holdkammerater og trænere og nydt stor opbakning fra fansene, og jeg vil sige dem alle en stor tak. Men tiden for mig er nu kommet til at forfølge en ny karriere i det civile erhvervsliv.
- Med mine i alt 20 år i klubben har AaB også været med til at uddanne mig som menneske, og jeg håber, at man også i tiden fremover vil fastholde den kultur, som jeg mener, er en kæmpe styrke og noget helt unikt, og selvfølgelig vil jeg også i fremtiden følge AaB’s ve og vel, siger Patrick Kristensen.
Til AaB's kamp mod FC København torsdag aften vil der blive taget afsked med Patrick Kristensen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

AaB
3F Superliga































