Danmark U17 -Khatar sikrede dansk U17-sejr i EM-åbner
Foto: Sønderjyske Fodbold
2026-05-26 19:56:59
Foto: Sønderjyske Fodbold

Khatar sikrede dansk U17-sejr i EM-åbner

Den kommende Sønderjyske-spiller Omran Khatar blev helten for det danske U17-landshold, der vandt 2-1 over Montenegro i EM-premieren.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 2. runde

fredag 29. maj

FRU

vs

DU1

Det danske U17-landshold kom godt fra start ved EM i Estland.

I den første gruppekamp tirsdag aften skulle de rød-hvide drenge op imod Montenegro, og efter 20 minutter kom opgørets første scoring.

Her blev den danske anfører Mikkel Bro Hansen sendt i dybden, og selvom han i første omgang så ud til at miste kontrollen over bolden, fik Bodø/Glimt-angriberen sendt en snu afslutning i kassen.

Dermed var Danmark planmæssigt foran 1-0, men føringen holdt ikke længe.

I slutningen af første halvleg blev Mark Djokaj spillet fri i dybden, og det udnyttede han til at sende udligningen i kassen.

Det var dog fortsat danskerne, der sad på både spil og chancer, men langt inde i anden halvleg var stillingen fortsat 1-1.

Derfor begyndte det så småt at lugte af en dansk skuffelse, men i det 76. minut kom forløsningen.

Indskiftede Mads Jørgensen fandt Omran Khatar, der sparkede til kuglen første gang og kunne se den trille i kassen.

Dermed kunne de danske U17-drenge glæde sig over en vigtig sejr, der betyder, at de topper EM-gruppen sammen med Italien, der ligeledes vandt 1-0.

Næste opgave for de unge danskere finder sted fredag, når Frankrig venter.

Derefter gælder det et opgør mod Italien i den sidste gruppekamp.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U17 - 2. runde

fredag 29. maj

FRU

vs

DU1

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce