


Guldfeberen raser i Aarhus.
AGF er med mandagens sejr over Viborg FF nu syv point foran FC Midtjylland på andenpladsen, og det er i den grad takket være Janni Serra.
Den tyske angriber viste klassen, da han scorede begge mål i AGF's 2-1-sejr over Viborg FF i Superligaen, og det skabte naturligvis stor jubel blandt 'De Hviie'.
Det gjorde det også hos Frederik Tingager, som ved, hvor meget Serra har kæmpet for at få succes.
- Jeg får lidt kuldegysninger af at tænke på, hvordan han må have det nu. Han scorede to mål. Han har været helt i kulkælderen i sin tid i FC Nürnberg.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er en fantastisk 'gut'. Jeg under ham det hele. Han har arbejdet stenhårdt, og der har aldrig været nogen sure miner. Jeg tror også, at vi kan se, hvad han besidder af kvaliteter.
- Når han først får hul på bylden, tror jeg, at der kommer lidt flere kasser fra hans side af. Det er virkelig flot headet ind, det andet mål.
- Vi har brug for alle de mål, som vi kan få. Det er fantastisk, at han også kan bidrage, siger Frederik Tingager til Bold og den øvrige presse.
28-årige Janni Serra står nu noteret for tre mål i 14 Superliga-kampe.

Slagsmål og splittelse i Real Madrid
Hattrick | Afsnit 78Real Madrid sejler rundt få dage før El Clásico med interne konflikter, disciplinærsager og spillere, der angiveligt har bedt om fri fra træning.
Læs mere


AGF
3F Superliga











































