2025-05-26 19:59:00

Bruno Martins Indi jagter ny klub

Bruno Martins Indi er efter fem år i AZ på jagt efter en ny klub, da han ikke forlænger sin aftale med Alkmaar-mandskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Bruno Martins Indi har været forbi klubber som Feyenoord, FC Porto og Stoke City, og nu skal han snart tilføje endnu et navn til cv'et.

Den hollandske midtstopper skal nemlig på jagt efter en ny klub, da han forlader AZ Alkmaar, når kontrakten udløber senere på sommeren.

Det meddeler Alkmaar-klubben på sin hjemmeside.

- Da jeg besluttede mig for at komme til AZ, havde jeg to mål. For det første ville jeg vinde en titel med AZ. Alle ved, hvordan det desværre endte, og det gjorde ondt.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Bruno Martins Indi jagter ny klub
Foto: Piroschka Van De Wouw/Reuters/Ritzau Scanpix

- For det andet ville jeg tilbage på det hollandske landshold, og jeg er stolt over, at det lykkedes.

- Jeg afslutter mit eventyr i AZ med et smil. Folk kommer og går, og i mellemtiden har vi forsøgt at få det bedste ud af det, siger Bruno Martins, som nåede fem år i AZ Alkmaar.

Den 33-årige midtstopper blev udtaget til det hollandske landshold ved de seneste to samlinger.

Her fik han endda spilletid ved begge, så Martins Indi står noteret for 36 kampe for Holland.

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce