1. Division B -Bubacarr Sanneh prøvetræner hos belgisk klub
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix
2023-07-12 15:15:58
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

Bubacarr Sanneh prøvetræner hos belgisk klub

Bubacarr Sanneh træner med hos belgiske Beerschot, som har gang i deres opstartsperiode, melder Nieuwsblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BEE

1 - 0

KOR

60 millioner kroner betalte Anderlecht for Bubacarr Sanneh tilbage i 2018. 

Siden da har den gambiske forsvarsspiller ikke formået at bide sig fast hos det belgiske storhold, og efter adskillige lejeophold rundt omkring har den nu 28-årige Sanneh stået uden klub siden sidste sommer. 

Nu er der dog nyt for Sanneh, som har fået lov at træne med hos K. Beerschot V.A. 

I går fik Sanneh også de sidste 25 minutter af træningskampen mod Schelle Sport, som blev vundet med 10-0. 

Dette skriver det belgiske medie Nieuwsblad. 

Sannehs ophold hos Beerschot skulle gælde i opstartsperioden forud for den kommende sæson, hvorefter klubben skal vurdere, hvorvidt en kontrakt skal tilbydes. 

Bubacarr var så sent som i vinter forbi Glen Riddersholms IFK Norrköping til en prøveperiode, men her blev det ikke til en permanent kontrakt. 

Beerschot spiller til dagligt i den næstbedste belgiske række, hvor de i den seneste sæson sluttede på tredjepladsen. 

De var dog at finde i Jupiler Pro League så sent som i sæsonen 2021/22, hvor de rykkede ned. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

BEE

1 - 0

KOR

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce